Merzedes.dk

15. januar

Tekstboks: Endnu en dag i venteposition. Kun Andreas pas mangler vi at modtage fra politiet før vi flyver til Beijing i morgen hvor vi så skal søge indrejsevisum på den danske ambassade. Dagen i dag er bl.a. afsat til en tur sydover til Shamian Island, - mere om det senere. 
Først var der lige en opgave der skulle løses..
Ved besøget i Guangzhou zoologiske have lykkedes det mig som tidligere beskrevet at udføre en fumlefejl helt perfekt hvilket afstedkom at jeg ikke fik foreviget Christina med en abekat. Prisen var at hun kunne få hest på værelset, men efter at have tygget på den i et par dage lykkedes det mig at genforhandle. Vi enedes om at vi før turen til Shamian Island kunne tage tilbage til Zoologisk have´, filme aben og samtidig se et delfin-show samme sted.
Som det kan ses lykkedes det denne gang at få video og billeder i kassen. Christina afbilledet længst til højre.. 












Delfin showet var det sædvanlige, - delfin vinker, trækker gummibåd og kaster med bolde. Gad vide om delfiner alle går på den samme træningsskole, men flot at kunne træne dyr til at lystre på denne måde.

Oversættelses- og stavefejl  på kinesiske skilte er en regel næsten uden undtagelse. Også her i Zoologisk have er ”Undersea World” blevet til ”unbersea” på alle skilte. Kinesisk stavekontrol er ikke finjusteret. Tidligere har jeg bl.a. set et skilt på en græsplæne hvorpå der stod ”Respect to grass, do no walk”. Det giver så et problem med at komme nogen steder såfremt man yder den udbedte respekt for græs..
Nu da vi er tilbage i Zoologisk have må panda dyret lige besøges igen. Det kunne jo være at den i dag ville udvise blot en smule aktivitet. Det gør den ikke. Den panda er et tempel af ro, søvn og ”0-energi”, og har maksimalt flyttet sig 3mm siden vi sidst stod og undrede os over denne lamme bamse. Vi går udfra at den bliver fodret intravenøst med eucalyptus blade for ikke at blive besværet med at skulle tygge.











Vi beslutter at gå fra Zoo mod Shamian Island og kommer demed igen lidt udenfor ”normale” turistområder. Der er rigtig meget elendighed at finde når man kommer væk fra hovedstrøgene med de flotte forretninger og blanke spejlruder. Forskelligheden er skræmmende. Der bliver rodet i skraldedynger for at finde dele der kan genbruges og sælges. Tiggere er overalt og små børn er som regel ved deres side. En ældre mand uden ben ligger halvt ude på kørebanen i et stort vejkryds med sin tiggerskål foran sig, kun ganske få centimeter fra biler og busser der drøner forbi. Det billede af mennesker der har så usselt et liv vænner vi os ikke til. Mange ting er anderledes fra vores hjemlige beskyttede tilværelse hvor vores største problem er det ikke kontrollerbare vejr samt ærgrelsen over et til tider ustabilt internet. Måske flere ”stornæser” med fordel kunne tage en tur på ”informationsrejse” til områder syd for Valby bakke for i højere grad at sætte pris på dagligdagen og mulighederne her i norden.














På vore tur kom vi forbi mange kinesere der stod og solgte kæmpebambus lignende pinde til forbipasserende. Sådan en måtte vi også ha´, så der røg der  75 øre på 1/2 meter bambuspind. Efter at pinden er skrællet kan den tygges, og smager faktisk godt. Prøv det hvis i kommer forbi en pindesælger.















På Shamian Island tager vi udgangspunkt fra White Swan Hotel som er et foretrukket hotel for specielt adoptanter fra Amerika. Udover at være seriøs luksus (stort skal det være) lå det amerikanske konsulat tidligere ved siden af , så det var bekvemt for amerikanske adoptanter at vælge dette hotel. Konsulatet er nu flyttet men White Swan er stadig amerikanernes sted. Det er også ved White Swan vi møder en amerikaner der  mener vi ser sultne ud og derfor foreslå at vi besøger ”lucy´s” som er en super god restaurant med det bedste mad vi fik prøvet i Kina, og til næsten ingen penge.
Shamian island som oprindeligt bare var en sandbanke i perlefloden, men blev efter opiumskrigene bebygget af vesterlændinge i 1850 der således havde en nem indgang til Kina. Øen var udelukkende udenlandsk, - opdelt i en fransk og en engelsk sektion, men også danskere, amerikanere, hollændere etc var beboere. Kæmpe luksushuse og gigantiske hoteller blev bygget her hvor ”kinesere og hunde” ingen adgang havde. I 1950 smed kommunisterne beboerne ud, og alt forfaldt til 1996 hvor øen blev erklæret for kulturskat.














Det er et skønt område hvor man stadig kan nyde tidligere tiders storhed i de flotte bygninger. Det ses dog tydeligt at der trods investeringer i restaureringer er langt igen før alt er bragt i fornuftig stand. Der er meget forfald, og det er synd at se på.
Perlefloden var for øvrigt der Troels Kløvedal startede sin sejltur på nogle af Kinas floder som den første vesterlænding der fik lov til det. Kløvedals udsendelser er vist lige vist i fjernsynet igen.

Vil du kontakte os kan det ske på:

Telefon: 40 50 31 78

E-mail: pjs@merzedes.dk