Merzedes.dk

8. januar

Og et stort tillykke til John & Ruth -  Mormor & Morfar til endnu et barnebarn, og denne gang til en Østens Perle - Andrea. :-)

Så lykkedes det endeligt at få ”fingrene” i vores nye datter, lillesøster og supersveske Andrea.

Og hvordan det..:

Fin morgen på paladset med en eventyrlig dejlig morgenmad serveret af 1500 superservice mindede servitricer.  Så afsted med bus kl. 09:00 til CAB (Civil Affairs Bureau) hvor adoptionen skulle foregå.

Selv Hr. Wen Tian tågehorn kunne ikke slå os ud med sine hakkende informationer og æselgrin som ingen forstod, for bussen kørte den rigtige vej og det var nok for os. Den eneste respons han fik fra bussen var da han spurgte ”do you understand” og straks lød et rungende YES fra hele bussen. Ingen ville lægge ører til flere gentagelser udsat for et myrdet engelsk krydret med kinesisk inspirerede sproglige fodfejl.

Vel fremme skulle der igen udfyldes 1/2 regnskov af papirer, så først efter en times tid kunne vi så småt begynde at afvente at se børnene. Christina kom dog os andre i forkøbet ved at lytte ved forskellige døre på den tilstødende gang for at finde ud af hvor Andrea og de andre børn kunne være. Hun fik at vide af en forbipasserende kineser at hun bare kunne gå ind, så kort tid efter kunne hun komme ind til os andre og fortælle at nu havde hun fundet Andrea og hun var bare så dejlig.

Vi andre skulle så også lige en tur på gangen til et uformelt 1.ste møde med ungerne, og der lå de så rundt i lokalet. Alle børn var meget stille efter at have været transporteret fra børnehjemmet i løbet af natten sammen med deres ”Caretaker”. 7 timer i skramlebus.. Vi havde regnet med at børnene var kommet til byen aftenen før, men sikkert for at spare en overnatning havde man valgt den hårde tur, både for børn og deres oppassere.

Tilbage i rummet hvor overdragelsen af ungerne skulle finde sted startede man nu med at overrække de enkelte børn til deres nye forældre, og endelig var det lille Andrea der kom ind.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

At blive far til sit biologiske barn er en kæmpe oplevelse, og at blive far til sin adoptivdatter er ikke mindre. Man skal være en hård nyser for ikke at blive berørt af at få overrakt en skøn lille pige sammen med ansvaret for at hun får alle muligheder for at få et trygt og godt liv.

Det var stort.

Så skulle der igen ordnes papirer, først hos CAB som skulle høre om vores uddannelse, løn, uddannelsesmål med Andrea og ikke mindst svare på om vi ville misrøgte eller forlade hende. Den tyggede vi lidt på og enedes om at det korrekte svar her nok ville være at sige at vi ikke ville forlade eller misrøgte. Kinesiske spørgsmål er ikke nødvendigvis for os så forståelige, men det er en del af en adoption her,  - sådan er det.  Videre til en ”Notarius Publicus” som stillede stort set samme spørgsmål, så uden at dumme os alt for meget med svarene blev vi endelig godkendte. Et par billeder blev taget af Andreas nurse sammen med os.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hjemme på hotellet  tages vi i grundigt øjesyn af Andrea som sikkert forsøger at finde en forklaring på at man er overladt til en gruppe blegfise der ikke engang taler et ordentligt sprog. Andrea er meget stille og et par gange er tårerne trillet stille ned over hendes kinder over alt dette postyr. At blive taget ind til kroppen så hun kan putte sig og mærke nærhed beroliger straks, så det er faktisk rigtig godt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og nu..— hygge, putte fodre, sove.

 

Vil du kontakte os kan det ske på:

Telefon: 40 50 31 78

E-mail: pjs@merzedes.dk